Gå til hovedindhold
Registreret hos Styrelsen for Patientsikkerhed

Gentest for arvelige sygdomme

Vi hjælper dig med at forstå dine genetiske muligheder og træffe informerede valg

Personlig gentest med lægefaglig rådgivning

En gentest for arvelige sygdomme kan give vigtig indsigt i din genetiske risiko og hjælpe dig med at træffe mere informerede beslutninger om din sundhed. Testen kan være relevant, hvis der findes arvelige sygdomme i familien, eller hvis du ønsker større klarhed over din egen risiko.

Hos Copenhagen Genetics kombineres avancerede genetiske analyser med personlig lægefaglig rådgivning, så du både får et præcist svar og en grundig forklaring på, hvad resultatet betyder for dig og eventuelt din familie.

  • Få viden om din genetiske risiko – før sygdom opstår
  • Mulighed for at forebygge og handle på baggrund af svaret
  • Gentest og rådgivning fra speciallæger i klinisk genetik

Forløbet hos Copenhagen Genetics

1. Book tid og tal med en læge
Du booker en videokonsultation online. Her vurderer lægen din situation og bestiller gentesten, hvis den er relevant for dig.
2. Modtag og send testen
Du får tilsendt et testkit med posten, tager prøven hjemme og sender den retur til laboratoriet.
3. Analyse og svar
Prøven analyseres på et specialiseret laboratorium. Svartiden er typisk 4–6 uger. Når resultatet foreligger, bliver du kontaktet og får det gennemgået.
4. Opfølgning ved behov
Ved normalt resultat afsluttes forløbet. Ved påvist genfejl tilbydes opfølgende rådgivning om kontrol og forebyggelse efter gældende retningslinjer.

Lægerne hos
Copenhagen Genetics

Hos Copenhagen Genetics møder du speciallæger i klinisk genetik. Teamet har stor erfaring med genetisk rådgivning og hjælper patienter med at forstå genetiske testresultater og deres betydning.

Anna Byrjalsen

Speciallæge i klinisk genetik, ph.d. Færdiguddannet cand.med. fra Aarhus Universitet i 2014. Ph.D. fra Københavns Universitet i 2020. Speciallæge i klinisk genetik siden 2024.

Malene Djursby
Speciallæge i klinisk genetik, ph.d. Færdiguddannet cand.med. fra Københavns Universitet i 2010. Ph.D. fra Københavns Universitet i 2021. Speciallæge i klinisk genetik siden 2024.
Vi fik rigtig god hjælp og rådgivning hos Copenhagen Genetics, da vores søn med en sjælden genlidelse havde brug for en såkaldt CYP-test – varm anbefaling herfra.
Niklas

Tak for forløbet hos Copenhagen Genetics. Oplevelsen hos Copenhagen Genetics var velorganiseret, og vi følte os trygge gennem hele forløbet. Lægen, som vi talte med, var venlig, opmærksom og tog sig tid til at lytte og forklare alting tydeligt. Vi vil anbefale jer til alle, der ønsker at blive gravide – velvidende at risikoen for arvelige sygdomme hos vores kommende børn nu er væsentligt reduceret.

Monica & Jonas
Få indsigt i din genetiske risiko
Book en konsultation hos
Copenhagen Genetics

Testen kan være relevant, hvis der findes arvelige sygdomme i familien, eller hvis du ønsker større klarhed over din egen risiko.